Velkommen til alt om bodybuilding
Mennesket har altid været fascineret af en god fysik, og en muskuløs krop. Allerede i antikkens Grækenland var der stor interesse for fysiske udfoldelser, og hvad dette kunne forme den menneskelige krop til. I Romerriget var der også en stor interesse for at opnå den perfekte krop gennem forskellige former for fysisk udfoldelse. Dette udmøntede sig bl.a. i de senere så udødeliggjorte gladiatorkampe. Denne fascination er fortsat helt op til vor tid i form af forskellige sportsgrene og træningsformer, som alle har det formål, at forsøge at fremelske den perfekte krop. Der er dog en træningsform, som på alle parametre overgår de andre. Det er selvfølgelig bodybuilding.
Mange af dagens store bodybuilding-stjerner ynder nemlig at vise deres fremragende fysiske attributter frem gennem opslag på for eksempel Instagram og Facebook. På den måde kan de nå frem til et kæmpestort publikum, som kan sidde hjemme bag skærmen og lade sig inspirere af disse posts, og få lyst til selv, at prøve kræfter med bodybuilding. I øvrigt er internettet en kæmpestor kilde til inspiration, hvis man sidder og har lyst til selv, at give sig i kast med at træne sin krop til fysisk perfektion. På internettet kan man finde alt fra de mest optimale trænings-programmer til specielt udviklede kostplaner. Ved, at klikke rundt på disse sider vil du kunne finde ud af en hel masse information om alt fra de største stjerner indenfor sporten til dens historie. Forhåbentlig vil du blive meget klogere på denne fantastiske sport, og måske endda få mod på at kaste dig ud i den selv. Det er i hvert fald helt sikkert, at bodybuilding selvom det er en sport der kræver stor dedikation og vedholdenhed – også er en sport, som man hurtigt kan blive afhængig af. Det at gennem hårdt arbejde, blod, sved og tårer at kæmpe sig frem til den krop man altid har sukket efter, er noget af det mest tilfredsstillende der overhovedet findes i denne verden.