Legendariske bodybuildere

Bodybuildingsporten har udviklet nogle store stjerner gennem tiderne. I de følgende afsnit vil vi kigge nærmere på nogle af de mest notoriske legender indenfor bodybuilding.

Arnold Schwarzenegger

Man kan ikke sige bodybuilding uden også at sige Arnold Schwarzenegger. Den muskuløse østriger var den første virkelig store stjerne, som blev kendt gennem bodybuilding-sporten. Og han har i høj grad været med til at forme sporten til det den er i dag gennem sit fortsatte engagement.

Arnold Schwarzenegger blev født i 1947 i den østrigske by Thal. Han blev tidligt bidt af bodybuilding og vandt således sin første titel allerede som blot 18-årig i 1965. Det efterfølgende år, da Arnold var 19, vandt han den meget prestigefyldte titel som Mr. Europe. Arnold Schwarzenegger havde tidligt det dedikerede mål at blive den allerbedste bodybuilder i hele verden. Dette var på den tid ensbetydende med at vinde titlen som Mr. Olympia. Han forsøgte sig med at vinde den eftertragtede titel første gang i 1969. Arnold kom til konkurrencen med en ordentlig portion selvtillid og en krop, som havde kvaliteterne til, at begå sig i toppen. Desværre rakte det ikke helt til en placering øverst på podiet. Den unge Arnold måtte nemlig se sig slået af den regerende mester, Sergio Oliva.

Arnold Schwarzenegger fik dog revanche i Mr. Olympia konkurrencen, da stillede op igen det efterfølgende år. Her vandt han titlen og blev dermed den yngste vinder af Mr. Olympia nogensinde. Mr. Olympia blev meget definerende for Arnolds karriere, og i sin tid som aktiv udøver af bodybuilding nåede han at vinde den prestigefyldte konkurrence intet mindre end syv imponerende gange.

Arnold Schwarzenegger skiftede senere fra bodybuilding til skuespil, og det er nok som skuespiller de fleste kender ham i dag, men det er helt sikkert, at hans bodybuildingkarriere og tilhørende imponerende fysik var en medvirkende faktor til, at han fik chancen for at slå igennem på det store lærred i Hollywood.

Phil Heath

I vores tid er den nok mest anerkendte bodybuilder Phil Heath. Phil Heath er amerikaner, født i 1979 i Seattle på den amerikanske vestkyst. Her havde han sin barndom, og det var her han voksede op. Han begyndte at dyrke bodybuilding seriøst i 2002. De første år mest som en hobby, men siden 2007 har han været professionel i IFBB-regi. Phil Heath har ligesom Arnold Schwarzenegger vundet den prestigefyldte Mr. Olympia titel intet mindre end syv gange. Dette gør ham sammen med Arnold Schwarzenegger til den tredjemest vindende deltager i den konkurrence gennem tiderne.